Billetguide VM 2018: Sådan får du VM-billetter til Danmark-Frankrig den 26. juni 2018 på Luzhniki Stadium i Moskva.
Danmark skal spille VM-kamp mod Frankrig torsdag den 26. juni 2018 klokken 16.00 dansk tid. Kampen spilles på det store Luzhniki Stadium i Moskva, hvor VM-finalen også skal spilles. Denne guide giver dig svar på alt hvad du har brug for at vide om VM-billetter til Danmark – Frankrig.
Køb din fodboldrejse til Danmark-Frankrig via et rejsebureau
LA Travel er DBU’s officielle samarbejdspartner og arrangerer nedenstående VM-rejser til Danmark-Frankrig. Bemærk du skal selv ansøge om kampbilletten via enten DBU eller FIFA.
Så mange billetter får Danmark til kampen mod Frankrig
Luzhniki Stadium i Moskva er det største af alle stadions til VM i Rusland. Der er plads til intet mindre end 81.000 tilskuere. På nuværende tidspunkt bliver Luzhniki Stadium kun brugt af det russiske fodboldlandshold.
DBU får otte procent af billetterne til Danmarks VM-kampe i Rusland. Det betyder der vil være cirka 6.480 billetter til rådighed til de danske fans, til kampen mod Frankrig. Der er altså potentiale for en kæmpe dansk folkefest i Moskva, til den sidste kamp i gruppespillet.
Sådan køber du billetter til Danmark-Frankrig gennem DBU
Det er FIFA som står for alle billetsalg til VM i Rusland. Det gælder også de VM-billetter som DBU har fået tildelt. Billetsalget til Danmark – Frankrig kommer til at foregå på FIFA’s hjemmeside fra den 5. december til den 31. januar. Dette er perioden hvor du kan ansøge om billetter til alle Danmarks kampe, ved VM i Rusland. Både de fastlagte gruppespilskampe og eventuelle finalekampe.
Ansøg om VM-billetter på fifa.com her!
Du skal enten være dansk statsborger eller bosiddende i Danmark, for at kunne købe billet til det danske fanafsnit. Hvis der er flere ansøgere end udbudte billetter, vil der blive trukket lod blandt ansøgerne. Medlemmer af Landsholdets Fanklub vil dog blive tildelt billetter inden alle andre fans. Du får svar senest den 13. marts om du har fået billet.
Sådan køber du billetter til Danmark-Frankrig gennem FIFA
Du kan købe neutrale VM-billetter til Danmark – Frankrig gennem FIFA. Det foregår i samme ansøgningsperiode som VM-billetter gennem DBU. Det vil sige du ansøger på FIFA’s hjemmeside mellem den 5. december og den 31. januar, og du får senest svar den 13. marts.
Når alle ansøgere har fået svar den 13. marts, åbner FIFA op for salg af overskydende VM-billetter. Er der flere billetter til Danmark – Frankrig kan du købe dem i denne salgsperiode, som løber fra den 13. marts til den 3. april. Her ansøges ikke om billetter, de købes efter først til mølle princippet.
Ansøg om VM-billetter på fifa.com her!
En sidste salgsfase finder sted fra den 18. april og helt frem til finalen. Her kan man købe overskydende og returnerede VM-billetter til alle kampe. FIFA vil ligeledes åbne en billetbørs i 2018, hvor det er muligt at købe og sælge VM-billetter helt lovligt.
Læs mere om FIFA’s billetsalg og ansøg om VM-billetter på: www.fifa.com/worldcup/ticketing
Her ligger Luzhniki Stadium
Tidligere kampe mellem Danmark og Frankrig
Det danske landshold må meget gerne gentage bedriften fra sidste gang vi mødte Frankrig i en VM-slutrunde. Der slog vi dem nemlig 2-0 i den sidste gruppespilskamp ved VM i Japan/Sydkorea i 2002. Dengang scorede Dennis Rommedahl og Jon Dahl Tomasson.
Generelt har vi haft meget godt tag i Frankrig til slutrunder. Vi har mødt dem fem gange ved EM og VM, hvor det er blevet til to sejre og tre nederlag. Det er ikke en dårlig statistik, mod et hold som regnes for at være en af de store fodboldnationer i Europa.
Regner vi den legendariske OL-slutrunde fra 1908 med, så fører vi 4-3 i det interne opgør. Dengang bankede vi dem 9-0 og 18-1. Sidstnævnte kamp scorede Sophus ‘Krølben’ Nielsen hele 10 kasser. Så der er noget at leve op til, Christian Eriksen.