Starten på en ny United-era
Efter fyringen af Ole Gunnar Solskjær, har Manchester United fundet en midlertidig manager, nemlig tyskeren Ralf Rangnick. Det er som nævnt kun en midlertidig træneraftale, som løber sæsonen ud, hvorefter Rangnick skal agere konsulent i den sportslige afdeling for klubben.
Afskeden med Solskjær, og velkomsten til Rangnick er derfor endnu et kapitel i bogen om Manchester, post Alex Ferguson. Siden skotten stoppede sin trænerkarriere i 2013, er det blot blevet til 3 trofæer af betydning, og man skal helt tilbage til 2017 for at finde det seneste trofæ, nemlig Europa League.
Der var nok mange som havde håbet, at Solskjær ville tage endnu et skridt med United i den nuværende sæson, efter at holdet blev nummer 2 i Premier League sidste sæson, samt et imponerende transfervindue i sommer, med tilgangene af Cristiano Ronaldo, Jadon Sancho og Raphäel Varane. Det skulle dog ikke gå således for Solskjær, som undervejs i efteråret virkede naiv i sin tilgang og uden de taktiske værktøjer til at styre et stjernespækket United-mandskab.
Ansættelsen af Rangnick, og ikke mindst dens forhold, er sidenhen blevet rost af diverse eksperter. Ledelsen virker endelig til at tænke langsigtet, og kommer med den midlertidige ansættelse ikke til at skulle forhaste en manager igennem, som mange så det med Solskjær, da han fik sin permanente stilling som manager.
Rangnick er af mange eksperter blevet rost for sin moderne ledelse, som går langt udover selve spillet på banen. Jürgen Klopp har sågar fortalt, at Rangnick har været en inspiration for ham og hans taktik.
Det skal blive spændende at se, hvem Rangnick peger på som permanent træner, når sæsonen er slut. Alt andet lige, skal klubben tilbage på sporet, og få taget de nødvendige skridt, så de igen kan blive en permanent del af topstriden. Noget de ikke har været i næsten 10 år.
Hvis du ønsker at se Manchester United kampe på stadion under Rangnicks ledelse, kan du følge linket her for et overblik over samtlige kampe med billetmuligheder.