Madrid byder velkommen til en fodboldgal by, med to af verdens største fodboldklubber, legendariske stadions og et byliv som aldrig sover, er Madrid byen hvor fodbolden altid er nærværende. Find alle fodboldrejser til Madrid i 2023/2024 her.

En fodboldrejse til Madrid betyder for det meste et besøg på det gigantiske Santiago Bernabéu og de hvidklædte verdens stjerner fra Real Madrid. Dette er absolute også et besøg værd og et stor oplevelse. Byen huser dog også en anden af Spaniens største klubber, nemlig Atletico Madrid. Et besøg på Estadio Wanda Metropolitano og Atletico Madrid er en stor stemningsmæssig oplevelse, hvor klubben er kendte for at have nogle af de mest fanatiske i Spanien og så er der langt færre turister end til Real Madrids hjemmekampe.

Rejseguides til de to Madrid-klubber

Fodboldkultur i Madrid

Fodbold er i Madrid, som i mange sydeuropæiske byer, en del af livet og noget som enhver har en holdning til. Madrid er delt i to, Real og Atletico. Derfra er er langt den til de to mindre klubber Rayo Vallecano og Getafe FC.

På tribunerne er begge de store Madrid-klubber præget af det sydlandske temperament. I årene fra 1970'erne op igennem 80'erne og ind i 90'erne var de spanske tribuner generelt præget af supporter-kulturen, som i Spanien og Madrid gik under betegnelsen ultras. Både Real Madrid og Atletico havde store ultras-fangrupper, som satte dagsorden på stadion med sange og tifoer. Desværre fik ultras-grupperne i hele Spanien et blakket ry igennem årene og var ofte involveret i voldelige episoder. De seneste 10-15 år er man fra klubber, politi og statens side begynde at slå hårdt ned på ultras-grupperne i kampen mod de voldelige dele af fangrupperne. Desværre har det også medført et lavere aktivitetsniveau på den positive side af fangrupperne, dvs. stemningen på stadions er blevet dårligere igennem årene.

Hos Real Madrid er hjemmekampe på Bernabéu præget af en lidt tilbagelænet og til tider forkældet attitude hos de lokale spanske tilskuere, som er vant til fodbold i verdensklasse. Derudover er der altid mange turister til Reals kampe. Bag det ene mål har ultrasgruppen Ultras Sur dog stadig deres eget afsnit, hvorfra de skaber stemning og tifoer. De er dog voldsomt decimeret i forhold til tidligere tider.

I det østlige Madrid på den nye og moderne Estadio Wanda Metropolitano, forsøger Atletico Madrid at genskabe den legendarisk stemning fra det gamle stadion, Vicente Calderón. Atleticos kampe er generelt og i mindre grad præget af turister og stemningen vil opleves som mere fanatisk end til Reals kampe.

Fodboldklubber i Madrid

Real Madrid

Selvom det vil pine alle Atletico-fans at høre, så er Real Madrid er den største klub i Madrid, både målt på titler og tilskuergennemsnit (i sæsonen 2013/14 havde Real Madrid et snit på 70.754 pr. kamp). En fodboldrejse til Bernabéu er en oplevelse alle fodboldfans bør give sig selv. Bernabéu er det næststørste stadion i Spanien med plads til 85.454 tilskuere og er kun overgået i kapacitet af Camp Nou i Barcelona. Real Madrid har i januar 2014 besluttet en gennemgribende renovering af Bernabéu, hvoraf der stadig mangler at falde detaljer om f.eks. stadions kapacitet på plads. Efter planen skal modernisering være færdig i 2017. Vil man nå en fodboldrejse til Bernabéu med det nuværende udseende skal man altså at afsted.

For ægte Real Madrid fans skal fodboldrejsen til Madrid inkludere et besøg på klubbens berømte træningsanlæg i det nordlige Madrid. Et kæmpe fodboldanlæg under navnet Ciudad Real Madrid (oversat til "Real Madrid Byen"). I forbindelse med Ciudad Real Madrid ligger også klubbens andet stadion, nemlig Alfredo di Stéfano et stadion med plads til 6.000 tilskuere. Alfredo di Stéfano er hjemmebane for Real Madrid Castilla, som er navnet på Real Madrids 2. hold.

Atletico Madrid

En fodboldrejse til Madrid, behøver ikke kun handle om Real Madrid. Syd for centrum og ud til floden Manzanares, lå Atletico Madrids gamle stadion, Vicente Calderón med plads til 54.851 tilskuere. I Spanien har Atletico Madrid generelt ligget lige under de to store klubber, FC Barcelona og Real Madrid, men er stadig en klub, som ind i mellem kan vinde mesterskabet og som har skabt flotte resultater i de europæiske turneringer. Atletico Madrid og det nye Estadio Wanda Metropolitano i det østlige Madrid er absolute et besøg værd, tilskuerkulissen til Atleticos hjemmekampe er blandt de bedste i Spanien. Rejser man til Madrid på fodboldtur for at opleve en højlydt og fanatisk stemning på stadion, er Atletico klart at forestrække frem for Real Madrid.

I 2017 skiftede Atletico Madrid hjemmebane til Estadio Wanda Metropolitano, tidligere kendt om 'La Peineta' i det østlige Madrid. La Peineta var bedre kendt som det olympiske stadion i Madrid og har gennemgået en større udbygning for at blive klar som ny hjemmebane for Atletico. Estadio Wanda Metropolitano har efter udbygningen plads til 67.500 tilskuere, er fuldt overdækket (modsat Vicente Calderón) og ovalt med tribuner hele vejen rundt om banen.

El Derbi Madrileño

El Derbi MadrileñoDerbyet mellem de to store Madrid-klubber kaldes på spansk El Derbi Madrileño. Traditionelt er Real Madrid den store rige og succesfulde klub, som tilhører overklassen i Madrid. Real Madrid fik sit "Real" i 1920 da kong Alfonso d. 13. gjorde klubben kongelig. Atletico Madrid har derimod altid stået i skyggen af Real og har aldrig opnået de samme stortlige resultater eller den samme prestige i fodboldverdenen. Atletico er traditionelt en klub for arbejderklassen. Som fodboldfan er lokalderbys altid en rejse værd og går fodboldrejsen til El Derbi Madrileño, kan forventes en oplevelse af de helt store. De fanatiske fangrupper fra begge hold hader hinanden af et ondt hjerte og især Atleticos fans nærer et indædt had til kongeklubben nord for centrum af Madrid, idet de hovedsagelig har stået i skyggen rent sportsligt. Det mest smertefulde af alle nederlag i El Derbi Madrileño, som Atletico-fans har lidt, er med sikkerhed Champions League finalen i 2014 i Lissabon. Atletico fører finalen med 1-0 indtil 93. minut hvor Real Madrid kommer på 1-1 og ender med at vinde finalen. Et Madrid-derby, som Real Madrid-fans altid vil huske og som Atletico-fans nok ønsker at glemme hurtigst muligt.

Læs også: Billetter til El Clásico

De andre Madrid-klubber

Madrid huser også to mindre klubber, som ind i mellem har været at finde i La Liga, nemlig Rayo Vallecano og Getafe FC. Sidst nævnte måske mest kendt i Danmark fordi de havde Michael Laudrup som træner i 2007-2008. Getafes bedste sportslige resultater var i 2007 og 2008, hvor man begge år nåede finalen i Copa del Rey, men tabe. Getafe, som iøvrigt er en ung klub fra 1983 er placeret i de sydlige forstæder til Madrid, med hjemmebane på Coliseum Alfonso Pérez, et halv-åbent stadion med plads til 17.393 tilskuere.

Rayo Vallecano er placeret i det sydvestlige Madrid, tættere på centrum end Getafe. Klubben spiller sine kampe på Campo de Fútbol de Vallecas (Campo de Vallecas) et stadion fra 1976 med plads til 14.708 tilskuere. Klubbens bedste sportslige resultat var da man i 2000-2001 sæsonen nåede kvartfinalen i UEFA Cuppen, hvor man blandet andet slog Viborg ud på vejen. Rayo Vallecano er kendt for at have fans på den yderste venstrefløj af den politiske skala og et kendt spansk antifascistisk punk band (Ska P) har lavet to sange om Rayo Vallecano, for at vise deres støtte til klubben.

Start din fodboldrejse til Madrid her!

Fodboldelskere, som vil bruge rejsen på at se fodboldkampe og besøge stadions, bliver mange oplevelser rigere i Madrid. Med fire fodboldklubber, heraf to af verdens største, og seks fodboldstadions er der masser af fodboldoplevelser at kaste sig over. I denne guide er samlet alt information om fodboldkampe i Madrid, til at starte og fuldende din fodboldrejse til Madrid.

Real Madrid

Officielt navn: Real Madrid Club de Fútbol
Kælenavne: Galacticos, Los Blancos, Los Vikingos m.f.
Grundlagt: 1902
Stadion: Santiago Berrnabeu

Atletico Madrid

Officielt navn: Club Atlético de Madrid, S.A.D.
Kælenavne: Los Indios, Los Rojiblancos, El Atleti m.f.
Grundlagt: 1903
Stadion: Estadio Wanda Metropolitano

Rayo Vallecano

Officielt navn: Rayo Vallecano de Madrid, S.A.D.
Kælenavne: Los Franjirrojos og Los Vallecanos
Grundlagt: 1924
Stadion: Campo de Fútbol de Vallecas

Getafe FC

Officielt navn: Getafe Club de Fútbol S.A.D.
Kælenavne: Azulones og El Geta
Grundlagt: 1983
Stadion: Coliseum Alfonso Pérez

Kort over fodboldklubber og stadions i Madrid

Fodboldstadions i Madrid

Santiago Bernabéu


Real Madrid
Kapacitet: 85.454

Adresse:
Av de Concha Espina, 1
28036 Madrid

Estadio Wanda Metropolitano


Atletico Madrid
Kapacitet: 67.829

Adresse:
28022 Madrid
Spanien

Campo de Vallecas


Rayo Vallecano
Kapacitet: 14.708

Adresse:
Calle del Payaso Fofó, s/n
28018 Madrid

Coliseum Alfonso Pérez


Getafe FC
Kapacitet: 17.393

Adresse:
Av de Teresa de Calcuta, s/n
28903 Getafe, Madrid,

Alfredo di Stéfano


Real Madrid Castilla
Kapacitet: 6.000 (planlægges at udvides til 25.000)

Adresse:
Camino Sintra, 4
28055 Madrid

Top 3 sights i Madrid (for fodboldturister)

Når fodboldrejsen går til Madrid, så glem alt om Prado museet, Retiro parken, Plaza Mayor, det kongelige plads og Puerta del Sol-pladsen i centrum. Indstil hjernen på fodbold og gem de andre oplevelser og seværdigheder til en hyggetur med kæresten. I Madrid er der nemlig masser af underholdning og seværdigheder for fodboldturisten. Vi har samlet vores top 3 her.

1. Stadion-tours

bernabeu tour madrid Både Real Madrid og Atletico Madrid tilbyder stadion-tours. Oplev klubbernes historie, se de imponerende pokalskabe og sid på bænken på de legendariske stadions. En fodboldrejse til Madrid er fuldendt med begge stadion-tours.

Real Madrid
Pris: € 18/30
Officiel info: Bernabéu Tour

Atletico Madrid
Pris: € 8/16
Officiel info: Wanda Metropolitano Tour

Bemærk: På kampdage har begge klubber specielle åbningstider.

2. Plaza de Santa Ana

santa ana madrid

Området omkring pladsen Santa Ana er fyldt med barer og restauranter og er et af de bedste områder at at gå i ud i Madrid. Restauranterne har åbnet til langt ud på natten og sammen med alle de mange små barer og diskoteker gør det området til et af de mest levende i Madrid - især om aftenen og natten.

Santa Ana er en del af kvarteret Huertas og ligger kun et par hundrede meter fra den central plads Puerta del Sol, som også er nærmeste metro station. Undervej på din fodboldrejse til Madrid, bør du smutte fordi Santa Ana for et måltid lokalt spansk mad og et iskold cerveza. Især selve pladsen er hyggelig om aftenen og i de små sidegader opleves det sydlandske natteliv fuldt ud.

Mere info
Clubbing i Madrid

3. Ciudad Real Madrid

Real Madrid Byen i det nordlige Madrid (Valdebebas) er et must på fodboldrejsen for diehard Real-fans. Hele anlægget, som fylder ikke mindre end 1.200.000 m2, blev indviet i 2005 og er det største træningsanlæg i verden for en fodboldklub.

Ciudad Real Madrid rummer hele Real Madrids fodboldsektor og inkl. stadion Alfredo di Stéfano med plads til 6.000 tilskuere, som benyttes af Real Madrid Castilla. Billetter til hjemmekampe koster ca. € 10 og kan købes her.

Adgang
Der er kun adgang for tilskuere til træning for Real Madrids 1. holds ved meget særlige lejligheder. Dog er dele af Ciudad Real Madrid åbent lørdag og søndag for besøgende.
Officiel info: Ciudad Real Madrid

Adresse
Camino Sintra, 4, 28055 Madrid

Transport i Madrid