Grundlagt: 1892
Kælenavn: The Reds
Beliggenhed: Liverpool, England
Stadion: Anfield (54.074 tilskuere)
Officielt billetsalg: www.liverpoolfc.com/tickets
På fodboldrejser til Liverpool FC står oplevelserne nærmest i kø foran dig. En kamp på Anfield Road, med You’ll Never Walk Alone på fuld volumen fra den legendariske endetribune The Kop, er en oplevelse, som enhver fodboldfan bør nå i løbet af sit liv. Om man er Liverpool-fan eller ej.
På en fodboldrejse til Liverpool bør man også ligge vejen forbi Liverpool Memorial, som er mindesmærke for Hillsborough-ulykken i 1989, hvor 96 Liverpool-fans mistede livet. Liverpool Memorial er altid fyldt med blomster, hilsner og fodboldhalstørklæder fra hele verden og placeret ved siden af You’ll Never Walk Alone-porten foran Anfield Road.
Liverpool-billetter til kampe i Premier League er opdelt efter hvor på Anfield, man er placeret. Billetter på hovedtribunen (Main Stand) er de mest højprofilerede og dermed det dyreste, mens nogle få billetter på Øvre hovedtribune (Main Stand Upper) er de billigste. Vil du have billige fodboldbilletter til Liverpool er det altså en god idé, at være i god tid og forsøge at købe kampbilletter via det officielle billetsalg. Uanset hvilken kamp du køber billet til, er stemningen altid i top på Anfield Road.
Liverpool-billetpriser
Hovedtribune (Main Stand): £55-59
Anfield Road-tribune: £46-53
The Kop: £37-43
Øvre hovedtribune: £9
* Bemærk: Priser kan ændres løbende i den officielle prisoversigt.
Champions League-billetter til Liverpools hjemmekampe følger prisstrukturen fra kampene i Premier League. Vil man købe fodboldbilletter til Liverpools hjemmekampe anbefales det generelt at være i god tid, da billetterne bliver udsolgt relativt hurtigt til de fleste Liverpool-kampe. Du kan få et overblik over hvilke kampe der er billetter til på Liverpools officielle side her: Tickets Availability.
Køb billetter før alle andre med et LFC medlemsskab
Som medlem af LFC Official Membership får du adgang til at købe billetter før de bliver sat i general sale, hvilket øger dine chancer for overhovedet at få billet mange gange. Liverpool har forskellige typer af medlemsskaber, herunder også et internationalt medlemsskab, som dog ikke giver adgang til billetter, men istedet en række andre fordele. Skal man have adgang til at købe fodboldbilletter før alle andre, skal man vælge den type medlemsskab som hedder Full Membership eller Light Membership. For europæere koster Full Membership pt. £39,99, mens Light koster £26.99. Se alle typer medlemsskaber her: LFC Official Membership.
En god, nem og bekvemt måde at komme på fodboldrejse til Liverpool på, er ved at købe hele rejsen som en samlet pakke hos et rejsebureau. Her er enten både fly og hotel eller kun hotel inkluderet med kampbilletten til Anfield Road.
Fordelen ved at købe det hele samlet via et rejsebureau, er især at hele fodboldturen er planlagt på forhånd, dvs. man skal ikke selv tænkte på at booke hotel eller fly, samt det vigtigste er at selve fodboldbilletten er sikret. Som tidligere nævnt skal man være i god tid med bestilling af kampbillet, muligvis er man endda nødsaget til at melde sig ind i Liverpools medlemsklub for overhovedet at have en chance. Alt dette slipper man for hvis man bestiller en fodboldrejse med fly og hotel. Dog skal man være opmærksom på, at mange rejsebureauer sælger deres fodboldrejser til Liverpool med fodboldbillet og hotel, derefter er fly et ekstra tilvalg, som man ofte kan vælge. Sælges pakkerejsen uden fly, skal man selv bestille fly.
En ekstra fordel ved at bestille fodboldrejse til Liverpool gennem et rejsebureau, er at man får adgang til at tale med enten en guide på turen eller rejsebureauet på foran omkring gode råd og tips til turen. De kender ofte båden byen og klubben godt og kan give noget information, som man ellers ikke ville have fået på egen hånd.
Når du leder efter billige fodboldrejser til Liverpool har du generelt to muligheder, enten at tjekke priserne hos de forskellige rejsebureauer og finde en billig rejse der. Det kan være en god og nem mulighed, som beskrevet ovenfor.
Den anden mulighed er, at du selv arrangerer din fodboldrejse til Liverpool. Dette kan være noget billigere, da du selv kan vælge hotel og fly efter hvilken prisklasse du foretrækker. Med fly har du mulighederne enten at flyve til Liverpools John Lennon Airport, som ligger tæt på byen eller at bruge Manchester Airport, som ligger ca. 1 time væk med tog. Ofte kan man finde fly til de to lufthavne fra Danmark. En tredje, men mere besværlig mulighed er at flyve til London og tage toget derfra til Liverpool.
Arrangerer du selv din fodboldrejse og hvis du virkelig gerne vil have det billigt, skal du tænkte over hvor mange dage du vil være afsted, jo færre dage, jo billigere bliver det. Samtidig kan man finde billige hoteller i Liverpool, hvis man bruger de online søgemaskiner (f.eks. hotels.com). Den største udfordring ved at lave sin egen billige fodboldrejse til Liverpool, er fodboldbilletterne, som beskrevet ovenfor skal man være i god tid for at sikre sig billet.
Anfield Road ligger ca. 3,5 km nord for centrum af Liverpool i området Anfield, som er tæt på den store Stanley Park. Parken som i øvrigt adskiller Anfield Road fra Goodison Park, som er Evertons hjemmebane. De to stadions ligger med under 1 km afstand til hinanden.
Fra centrum af Liverpool kommer du til Anfield ved at tage bus 17 fra Queens Square, som ligger lige overfor Liverpool Lime Street station. Øvrige muligheder er bus 26 og 27 fra Paradise street eller bus 917 fra St John’s Lane. Alle busser kører direkte til Anfield Road.
Alternativt kan du tage en taxa fra centrum, som tager 10-20 alt efter trafikken. Den kan anbefales at tage ud til området omkring Anfield Road i god tid på kampdage, både for at undgå trafikken, men også for at opleve stemningen omkring stadion op til kampene. Pubberne omkring stadion er fyldt med Liverpool-fans og et besøg værd.
Læs mere her: Getting to Anfield.
På fodboldrejsen til Liverpool er nogle oplevelser (udover kampen) et must, find dem herunder.
Liverpool Tour and Museum
Anfield Stadium Tours and Museum
Anfield Experience
Anfield Experiences
Liverpool Memorial
Info om Hillsborough-ulykken
Mere info om fodboldture til Liverpool
Fodboldrejser-liverpool.dk
Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.
Kristoffer Føns
Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.
Martin Jørgensen
Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.
Emil Brink