Fodboldrejser til den berømte engelske FA Cup. Oplev verdens ældste cup-turnering med finale på Wembley i London. Find billetter og fodboldrejser til FA Cup i 2023/2024 her.

Vælg kamp og sammenlign priser på fodboldrejser til FA Cup

Om fodboldrejser til FA Cup

Den engelske FA Cup er verdens ældste fodboldturnering. Den blev etableret i 1871 og har siden da bragt en hav af mindeværdige oplevelser til fodboldelskere verden over. Særligt finalen på Wembley er noget helt unikt, og historisk set er finaledagen den mest betydningsfulde dag på året i engelsk fodbold.

Denne guide giver dig information om hvordan du kommer ind og ser en FA Cup-kamp. Både hvis du kunne tænke dig at overvære en semifinale eller finale, men også hvis du vil over at se dit yndlingshold spille i en af de indledende runder. Der er nemlig gode muligheder for sidstnævnte.

Det er klubberne selv der står for billetsalget til FA Cuppen. Der gælder derfor forskellige restriktioner på billetsalget, alt efter hvilket hold du ønsker at se, men generelt er der gode muligheder for at få billet. Det gælder også til de store engelske hold, hvis du vælger nogle af de indledende kampe.

Hvor kan du købe FA Cup-billetter?

Du køber FA Cup-billetter direkte via klubbernes egne hjemmesider. Udeholdet får normalt tildelt 15 procent af billetterne, som de selv står for at sælge. Du har derfor mulighed for at købe billet både gennem hjemmeholdets- og udeholdets billetsalg. I langt de fleste tilfælde, vil du have størst chance for at få billet via hjemmeholdets billetsalg.

Hvis du gerne vil overvære et engelsk storhold live, så er FA Cuppen en glimrende mulighed. Der er ikke den store interesse blandt storklubbernes fans i de indledende runder, så du kan med stor sandsynlig købe billet gennem klubbens eget billetsalg. Det vil dog være en fordel at købe medlemskab til den klub du gerne vil se. Så sikrer du dig forkøbsret til billetter før ikke-medlemmer. Et medlemskab til en engelsk klub kan som regel købes for mellem £10-20 (cirka 85-170 DKK).

Hvis hjemmebaneholdet er en mindre engelsk klub og de møder et storhold er efterspørgslen på billetter naturligvis meget større. Det er mange gange de små klubbers største dag på året, når de får besøg af en topklub. Til de kampe kan du være heldig at sikre dig billet via udebaneholdets billetsalg. Der er altid en helt særlig stemning blandt udebanefans, så hvis du får mulighed for sådan en oplevelse skal du tage den.

Billetpriser til FA Cup-kampe

De store klubber i England prioriterer ikke FA Cup lige så højt som Premier League. Det betyder lavere billetpriser til FA Cuppen. Særligt i de indledende runder er der som sagt heller ikke stor efterspørgsel blandt fansene af de store klubber. Det er kun en fordel for dig, fordi det øger dine chancer for at få billet. Udnyt de gunstige muligheder og oplev en kamp i FA Cuppen med dit eget yndlingshold.

Køb fodboldrejser til FA Cup

Det er lidt et dilemma med fodboldbilletter i England. Man vil gerne overvære de mest spændende kampe med de bedste hold, men det vil alle andre jo også gerne. Det betyder at når de store hold kommer længere hen i turneringen, og de fleste små hold er ude, så stiger interessen for fodboldkampene. Desværre betyder det for den almindelige danske fodboldfan, at det bliver meget svært at få billet til kampene. Særligt til semifinalerne og finalerne er det stort set umuligt at skaffe billet på egen hånd. Der skal du gøre brug af et af de rejsebureauer som sælger fodboldbilletter til FA Cup-kampe.

Du har mange gode muligheder for at købe en samlet fodboldrejse til FA Cup-kampe, også til de meget eftertragtede finaler. Du kan sagtens vælge blot at købe fodboldbilletten gennem rejsebureauet, men du sparer mange penge hvis du køber hele pakkerejsen gennem dem. Der er mulighed for at købe fodboldrejser med hotelovernatning inkluderet. Du kan også vælge den komplette løsning og købe fodboldbilletter, hotelovernatning og flybilletter i en og samme fodboldrejse. Så er det hele ordnet for dig på forhånd, og du skal ikke tænke på andet end fodbold.

På VisitFootball.dk får du sågar mulighed for at skræddersyet fodboldrejsen til at passe alle dine behov. Bestil tilbud på din fodboldrejse her!

premier league rejser

FA Cuppens historie

Udover at være den ældste fodboldturneringen i verden, så er FA Cuppen velsagtens også den mest berømte og prestigefyldte nationale cup-turnering. FA Cup-finalen har også været forgyldt med dansk stjernestøv gennem tiderne. Den første danske vinder af FA Cuppen var Jesper Olsen, som vandt i 1985 med Manchester United. Jan Mølby nåede at vinde to gange med Liverpool, og særligt finalen i 1986 regnes for at være en af hans allerbedste kampe. Øverst på listen er dog Peter Schmeichel, som har vundet FA Cuppen hele tre gange.

FA Cup-finalen er synonymt med Wembley, men finalen er ikke altid blevet spillet der. Det nye Wembley Stadium har været brugt som finalestadion siden 2007, men mellem 2001-2006 blev finalen spillet på Millennium Stadium i Cardiff. I 2001 besluttede man nemlig at rive det originale Wembley Stadium ned, for at bygge det nye Wembley på samme sted. Før 2001 var finalen blevet spillet på Wembley hvert eneste år siden stadion åbnede i 1923, med en enkelt undtagelse. I 1970 endte finalen mellem Chelsea og Leeds 2-2, hvilket betød at holdene skulle spille omkamp. Omkampen blev spillet på Old Trafford, og er i øvrigt den næstmest sete sportsbegivenhed i Storbritannien nogensinde, kun overgået af VM-finalen i 1966.

I 1993 besluttede det engelske fodboldforbund af droppe omkampe i finalen, og siden 2016/2017-sæsonen skal alle uafgjorte kampe, fra kvartfinalen og frem, også afgøres på dagen, med forlænget spilletid og eventuel straffespark.

Sådan siger vores brugere...



Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.

Kristoffer Føns





Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.

Martin Jørgensen





Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.

Emil Brink