Grundlagt: 1900
Kælenavn: Der FCB, Die Bayern, Die Roten
Beliggenhed: München, Tyskland
Stadion: Allianz Arena (75.000 tilskuere)
Officielt billetsalg: www.fcbayern.com/tickets
Bayern München er den mest vindende klub i Tyskland og med fem Champions League titler og en af de mest vindende klubber i europæisk sammenhæng. Fodboldrejser til Bayern München byder på det stort set altid totalt udsolgte Allianz Arena, et stadion som klubben deler med den anden store München klub, nemlig TSV 1860 München. Bayern München har altid tiltrukket de nogle af de bedste spillere i verden og havde indtil 2009, den karismatiske Franz Beckenbauer som præsident. Et galehus kaldes klubben til tider, med reference til de skandaler, som klubben og især spillerne har tidligere har været indblandet i.
Fodboldrejser til München, for at se byens fodboldstolthed er en stor fodboldmæssig oplevelse, såvel som en stor stadion-oplevelse og et indblik i den tyske fodboldkultur. Bayern München spiller som nævnt stort set altid for et udsolgt stadion og som på de fleste tyske stadions, har klubben også store syngende fangrupper bag det ene mål, som sætter dagsordenen når det gælder stemning på Allianz Arena.
Med udsolgt til stort set alle hjemmekampe på Allianz Arena siger det næsten sig selv, at der altid er stor efterspørgsel på billetter til Bayern Münchens kampe. Et første godt råd når man vil have fodboldbilletter, er et som vi altid giver her på VisitFootball.dk, nemligt at være i god tid. På Bayern Münchens hjemmeside bliver der for det meste sat et antal billetter til salg til hver hjemmekamp (de billetter som ikke allerede er solgt som f.eks. sæsonkort). Disse billetter har du mulighed for at købe, men det kræver, at du er i god tid og ved hvornår de præcist kommer til salg. Se mere på www.fcbayern.de/de/tickets.
Prisen på Bayern München-billetter afhænger både af hvor på stadion du vil sidde/stå og i liga kampen spilles (Bundesliga eller Champions League. Bundesliga kampene er delt i to kategorier, enten A eller B. A er topopgør mod de bedste klubber og B er de mindre prestigefyldte opgør. Til Bundesliga-kampe er de billigste billetter til 15€ ståpladser. I Champions League gruppespillet er der kun én priskategori uanset hvem modstanderen er. Herunder finder du et overblik over prisniveau*.
Bundesliga
A: 15-70€
Champions League
30-100€
* Bemærk: priserne er vejledende og kan ændres. Se den officielle prisoversigt.
Vil man købe en såkaldt pakkerejser, hvor der på fodboldrejsen til München er fly og hotel inkluderet, findes der masser af gode muligheder for dette. Mange danske rejsebureauer har fået øjnene op for de tyske fodboldklubber som rejsemål og især Bayern Münchens store succes gennem de seneste mange år har gjort klubben populær blandt danskere.
Når man køber en fodboldrejse gennem et rejsebureau er det typisk sådan, at rejsen inkluderer fodboldbillet og hotel (2-3 overnatninger), derudover er flybillet et ekstra tilkøb som man enten kan købe gennem rejsebureauet eller selv sørge for. Der er et par rigtigt gode grunde til at købe fodboldrejser gennem rejsebureauer, og især til Bayern Münchens kampe hvor det kan være svært at skaffe kampbilletter på egen hånd. Hos rejsebureauerne er du sikker på at have en billet til kampen. Derudover kan de typisk også give dig et par gode råd og tips om byen/klubben og stadion.
Fra Danmark er der direkte fly til München fra København (bl.a. SAS og Lufthansa). Herunder er samlet prisniveauer til sammenligning. Umiddelbart kan man komme retur til München fra de tre store lufthavne i Danmark for omkring 1.500-2.000 kr. Priserne er tur/retur fra fredag-søndag (de fleste Bundesliga-kampe spilles lørdag).
Priser for flyrejser til München*
Fra København: 1.100-2.000 kr. (direkte)
Fra Aalborg: 1.500.2.100 kr. (1 stop)
Fra Billund: 1.500-2.200 kr. (1 stop)
* Bemærk: priserne er vejledende og kan variere.
Når du søger billige fodboldrejser til Bayern München, har du faktisk to gode muligheder for at gøre fodboldrejsen billig. Enten kan du selv arrangere fodboldturen og vælge et billigt fly, et billigt hotel (eller leje en privat lejlighed) og se om du kan skaffe nogle fodboldbilletter i en billig kategori. Dette kan nemt lade sig gøre hvis du har lidt tid til at undersøge mulighederne og kan gøre din fodboldrejser til Bayern München billig i længden.
Et alternativ til fly er at køre i bil til München, hvilket godt kan lade sig gøre i på en god lang dag fra overalt i Danmark. Er man 2-4 i bilen, ryger transportprisen hurtigt meget langt ned i forhold til f.eks. fly. Herunder er har vi samlet afstande til München i bil fra forskellige byer i Danmark.
Afstande til München
Fra København: 980 km. (færge Gedser-Rostock)
Fra Århus: 1.110 km.
Fra Odense: 1.080 km.
Fra Aalborg: 1.225 km.
En anden mulighed for at få en billig fodboldrejse til München, er at tjekke priserne hos de forskellige rejsebureauer som arrangerer fodboldture derned (se links på denne side). Ved at tjekke prisen på et par bureauer, kan du hurtigt vurdere prisniveauet og finde en rejse, som du mener er billig. Husk at holde øje med om de priser du finder er med eller uden flybillet, da det gør en væsentlig forskel i den samlede pris. Alt efter hvem Bayern München spiller imod, starter de typiske priser for en fodboldrejse uden fly på omkring 2.500-2.8000 kr, altså inkl. hotel og kampbillet.
Allianz Arena ligger ca. 10 km. nord for centrum af München og ved ankomst i bil, er der virkelig gode forhold, både direkte tilkørsel fra motorvejen og parkering tæt på stadion.
Med U-Bahn tager turen til Allianz Arena ca. 15 min. fra centrum. Stationen ved Allianz Arena hedder Fröttmaning og ligger på linjen U6. Fra den central München benyttes stationen Marienplatz, tag U-Bahn i retning mod Garching-Hochbrück / Garching-Forschungszentrum.
FC Bayern München museum
FC Bayern Erlebniswelt
Olympiapark München
Olympic Stadium (Bayern Münchens stadion fra 1972-2005 - se kort ovenfor)
Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.
Kristoffer Føns
Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.
Martin Jørgensen
Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.
Emil Brink