En fodboldrejse til Barcelona er og bliver en fantastisk oplevelse. Byen byder på kilometer lange sandstrande, iskolde cervezas, et pulserende natteliv og så et af verdens bedste fodboldhold. Find alle fodboldrejser til Barcelona i 2023/2024 her.
Fodbold og Barcelona hænger uløseligt sammen. En fodboldrejse til Barcelona står, forståeligt nok, højt på ønskelisten hos mange fodboldfans. Og det er ikke uden grund. Danskernes fascination af FC Barcelona startede for alvor i Michael Laudrups tid i klubben fra 1989 til 1994. Michael Laudrup vandt sammen med FC Barcelona den daværende Europa Cup for mesterhold, som fra 1992-93 sæsonen skiftede navn til Champions League. Det var første gang FC Barcelona vandt den fineste europæiske turnering og i Barcelona har de hverken glemt dét eller Michael Laudrup.
Overalt i Barcelona fornemmer man at fodbolden har en stor betydning. Alle har en mening om fodbold og langt de fleste holder med FC Barcelona. På caféer, barer, restauranter og arbejdspladser er fodbold et diskussionsemne.
Til kampe på Camp Nou er der ofte en relativt afslappet stemning, trods det at gennemsnittet ligger over 70.000. Det hænger sammen med, at gennemsnitsalderen blandt tilskuerne er relativt høj, da de lokale fans har sæsonkort igennem et medlemsskab af klubben. Et medlemsskab som ofte kræver mange år på venteliste for at kunne opnå.
FC Barcelonas store popularitet i udlandet har medvirket at der ofte er mange såkaldte fodboldturister til kampene. Man kan derfor opleve at se kampene side om side med indere, kinesere, amerikanere og skandinaver.
I Spanien har de fleste klubber sektioner af mere hardcore og syngende fans. Således også i Både FC Barcelona og RCD Espanyol. I Spanien har disse gået under betegnelsen ultras og har tidligere haft et dårligt ry. Igennem 00’erne er disse fans efterhånden blevet decimeret og i FC Barcelona består de syngende fans af et par fangrupper på den ene endetribune nederst. I Espanyol har man oplevet en fremgang hos antallet af syngende fans, især pga. det nye stadion.
FC Barcelonas fans er kendte for at organisere store omfattende tifoer, som ofte dækker hele eller store dele af Camp Nou. Disse gigantiske mosaikker er altid et et fantastisk skue.
Fodboldklubber i Barcelona
FC Barcelona
En fodboldrejse til Barcelona vil for de fleste byde på et besøg på Europas største fodboldstadion, Camp Nou og et møde med et af verden bedste og mest vindende fodboldhold, nemlig FC Barcelona. FC Barcelona eller i folkemunde Barça er byens største fodboldklub. Overalt i byen fornemmer man stoltheden over klubben, som er blevet et symbol på regionen Catalonien. Særligt El Clásico-kampene mod Real Madrid, er blevet et synonym på kampen mellem hovedstaden i Madrid og Cataloniens ønske om selvstændighed. Bevæger man sig rundt i Barcelona hænger FC Barcelona flag og Catalanske flag side om side fra vinduer og altaner. I Barcelona er man stolt af sin fodboldklub og man viser det.
RCD Espanyol
Barcelona huser dog også en anden og mindre kendt fodboldklub, nemlig RCD Espanyol eller blot Espanyol. Går fodboldrejsen til Barcelona, kan det være et besøg værd at smutte forbi Espanyol også. Klubben fik i 2009 nyt stadion, nemlig Cornellà-El Prat med plads til 40.500 tilskuere. Espanyol spillede frem til 1997 på Estadi de Sarrià, et ældre stadion fra 1923, som siden er revet ned. Fra 1997 til 2009 spillede man på det olympiske stadion på Montjuïc bjerget i Barcelona, nemlig Estadi Olímpic Lluís Companys.
Klubbens bedste præstationer i nyere tid var da man vandt Copa Del Rey i både 2000 og 2006, mens klubben nåede finalen i Europa League i 2007 på Hampden Park i Glasgow, hvor man tabte til Sevilla FC.
Derbi Barceloní
Derbyet i Barcelona mellem FC Barcelona og RCD Espanyol kaldes Derbi Barceloní. Derbyet blev spillet første gang i 1929, er absolute en fodboldrejse værd. Selvom Espanyol inden for de seneste år har ændret deres navn til den catalanske stavemåde frem for den spanske, har Derbi Barceloní, stadig politiske undertoner. Espanyol er traditionelt blevet set som en en pro-spansk klub, med fanbase i den pro-spanske del af befolkningen i Barcelona og Catalonien. Klubben bærer ligeledes det kongelige symbol, kongekronen, i sit logo. I lighed med Real Madrid og flere andre spanske klubber. Fans af FC Barcelona har altid set Espanyol som en klub, der tog parti for Spanien frem for Catalonien.
I lyset af Espanyols mindre fodboldmæssige betydning og har derbyet mellem de to klubber fået mindre betydning for FC Barcelona fans end for Espanyols fans. For Barca fans er kampene mod Real Madrid langt de vigtigste, mens Derbi Barceloní stadig er en af de mest betydningsfulde kampe på sæsonen for Espanyol fans. I skrivende stund har FC Barcelona flest sejre i Derbi Barceloní.
Planlægger du en fodboldrejse til Barcelona, hvor der står Derbi Barceloní på menuen, kan det være en god idé at søge efter billetter i god tid. Som udgangspunkt er det altid svært at få i gode billetter til kampe på Camp Nou, men når modstanderen er FC Barcelona skal man også være ude i god tid for at få billetter til Espanyols hjemmebane Cornellà-El Prat, hvor tilskuergennemsnittet normalt ligger på 20.000. Til sammenligning ligger FC Barcelonas tilskuergennemsnit på over 70.000.
El Clásico
En fodboldrejse til El Clásico kampene mellem FC Barcelona og Real Madrid på Camp Nou i Barcelona, står meget højt på de fleste fodboldfans ønskelister over kampe man skal nå at se i sit liv. Det er en kamp mellem to af verdens, traditionelt set, bedste fodboldklubber. Men kampen rummer meget mere end de 22 mand og 90 minutters fodboldkamp. Hvis Barcelona derbyet har politiske undertoner, er det intet i forhold til El Clásico kampene. Her møder FC Barcelona deres ærkerival, den kongelige klub fra hovedstaden i Madrid. Kampen er om noget symbol på kampen mellem det pro-spanske centralistiske Madrid og det selvstændigheds-søgende Catalonien. Historien om El Clásico går mere end 100 år tilbage til den første kamp mellem de to hold i 1902, en kamp som FC Barcelona i øvrigt vandt 3-1.
I moderne tid er El Clásico også kampen om mesterskabet i Spanien, de to klubber kæmper traditionelt alene om titlen som spansk mester, kun nogle enkelte afbrudt af helt tredje klubber. Ønsker du at din fodboldrejse skal gå til et El Clásico på Camp Nou er det en god idé at være ude i rigtigt god tid, samt at have den store punge fremme. Billetpriserne bliver mangedoblet til kampene mod Real Madrid og er altid udsolgt. En fodboldrejser til et El Clásico møde, vil altid være en kæmpe oplevelse både på og uden for banen. I mange spanske klubber er der dog ikke tradition for at udeholdet medbringer specielt mange fans, så antallet af Real Madrid fans på Camp Nou kan typisk tælle et par hundrede. Dog er man ikke i tvivl om passionen fra de lokale fans. Sagt på en pæn måde, så bryder de sig ikke specielt meget om Real Madrid.
I denne guide om fodboldrejser til Barcelona, har vi samlet alt den information du har brug for om fodboldkampe i Barcelona. Hvad enten du selv planlægger din fodboldtur eller ønsker at finde gode tilbud på samlede fodboldrejser til Barcelona med fly og hotel. VisitFootball.dk byder velkommen til byen som ånder og lever for fodbold.
FC Barcelona
Officielt navn: Futbol Club Barcelona
Kælenavn: Barça
Grundlagt: 1899
Stadion: Camp Nou
RCD Espanyol
Officielt navn: Reial Club Deportiu Espanyol de Barcelona
Kælenavne: Blanc-i-blaus, Periquitos og Espanyolistes
Grundlagt: 1900
Stadion: Cornellà-El Prat
Kort over fodboldklubber og stadions i Barcelona
Fodboldstadions i Barcelona
Camp Nou
FC Barcelona Kapacitet: 99.354
Adresse:
Carrer d'Aristides Maillol, 12
08028 Barcelona
Estadi Cornellà-El Prat
RCD Espanyol Kapacitet: 40.500
Adresse:
Av del Baix Llobregat, 100
08940 Cornellà de Llobregat
Estadi Olímpic Lluís Companys
"Det Olympiske Stadion" Kapacitet: 55.926
Adresse:
Pg Olímpic, 17-19
08038 Barcelona
Top 3 sights i Barcelona (for fodboldturister)
De klassiske turistattraktioner i Barcelona omfatter især kirken som aldrig bliver bygget færdig, nemlig La Sagrada Familia, Picasso museet, gågaden La Rambla og kunstneren Antoni Gaudis Park Guell. Vi har fundet alternative attraktioner, som i højere grad fuldender fodboldrejsen til Barcelona for de fodboldturister, som vil gemme de klassiske Barcelona seværdigheder til en forlænget weekend med kæresten.
1. Barceloneta stranden
Strandene i Barcelona ligger i gåafstand fra centrum af byen og La Rambla. Går man fra centrum til stranden, passere man det hyggelige kvarter La Barcelonaeta, som ligger direkte ud til stranden. Strandene strækker sig fra W Barcelona, det 99 meter høje hotel formet som et sejl, og flere kilometer nordpå. Strandene brydes kun af den olympiske havn Port Olimpic.
En dag på stranden i Barcelona er den perfekte optakt til aftenens fodboldkamp eller som afslapning dagen derpå. Strandene er fyldte fra tidlig morgen til sen aften hele sommeren og strandsælgerne gør livet nemt, med kolde drikkevarer.
2. Nattelivet i Barcelona
Barcelona er kendt for sit vilde natteliv. Langs med stranden i La Barcelonaeta ligger barer og diskoteker direkte ud til vandet og i den olympiske havn Port Olimpic lige ved siden af, ligger barerne side om side. Som natten, såvel som om dagen, summer områderne omkring stranden af liv.
I centrum af Barcelona er La Rambla også fyldt med liv til langt ud på natten, især områderne Gotico og El Ravel (på hver sin side af La Rambla) har et livligt natteliv. En tur ud i nattelivet med et par kolde cervezas, kan være den perfekte måde at afslutte end fodbolddag i Barcelona.
At besøge et fodboldstadion altid en oplevelse, om der er kamp eller ej. Barcelona huser ud over Camp Nou og Espanyols nybyggede Cornellà-El Prat, endnu et fodboldstadion, nemlig Olímpic Lluís Companys (Det Olympiske Stadion).
Olímpic Lluís Companys blev bygget i 1927 på bjerget Montjuïc og renoveret i 1989, så det kunne være klar som Olympisk stadion til OL i 1992. Olímpic Lluís Companys har en kapacitet på 55.926 tilskuere og benyttes i dag af Cataloniens “landshold” og rugbyholdet Catalans Dragons.
Åbningstider
Sommer: dagligt fra kl. 10 - 20.
Vinter: daglig fra kl. 10 - 18.
Barcelona betjenes af to lufthavne, hvoraf Barcelona-El Prat er den største og ligger tættest på centrum. Den mindre Girona-Costa Brava ligger 90 km fra centrum og har færre flyvninger.
Barcelona-El Prat
Afstand: 17 km
Offentlig transport: 20-25 min med lufthavnsbus til centrum (Plaça d'Espanya og Plaça de Catalunya).
Taxa: € 20-30
Mere info: Transportinfo for Barcelona-El Prat
Girona-Costa Brava
Afstand: 90 km
Offentlig transport: 60-80 min med lufthavnsbus til Barcelona Nord (busstation).
Taxa: € 130-150
Mere info: Transportinfo for Girona-Costa Brava