Grundlagt: 1900
Kælenavn: Godenzonen og Amsterdammers
Beliggenhed: Amsterdam, Holland
Stadion: Johan Cruijff Arena (54.990 tilskuere)
Officielt billetsalg: www.visitajax.com
Ajax Amsterdam er uden tvivl den mest succesfulde fodboldklub i Holland (eller Nederlandene som er den korrekte betegnelse). Klubben har vundet alt hvad der er værd at vinde både i Holland og i Europa. Den seneste europæiske titel ligger dog tilbage i 1995, hvor Ajax vandt Champions League finalen 1-0 over AC Milan. Til dato er Ajax den klub i Holland som har vundet flest titler, klubben er kendt i hele verden for deres talentudvikling og spiller stort set hvert år med i Champions League.
At tage på fodboldrejse til Amsterdam for at se Ajax på hjemmebane kan fint kombineres med en hel weekend i byen. Uanset om man ønsker en stille og rolig tur med lidt hyggelig kanalrundfart, om man er til shopping eller om man er på en rigtig herretur ud i byens vilde natteliv, så har The Dam meget at byde på. Tilbringer man et par dage i Amsterdam, vil man hurtigt finde ud af, at byen er mere og andet end Red Light District og coffee shops. Især hvis man, bevæger sig ud i områderne uden for det hektiske centrum. Det kan især anbefales at bevæge sig ud i området De Pijp, som ligger lige syd for centrum. Her er der færre turister og masser af lokale restauranter og barer.
Oplevelsesmæssigt ligger en fodboldrejse til Ajax højt på skalaen i forhold til mange andre storklubber. Byen Amsterdam har som tidligere nævnt meget at byde på, men fodboldmæssigt byder Ajax også på gode fodboldoplevelser. Ajax spiller sine hjemmekampe på den moderne Johan Cruijff Arena, tidligere kaldt Amsterdam ArenA (færdigbygget i 1996) i den sydøstlige udkant af byen (området Zuidoost) og ofte på et udsolgt stadion. Johan Cruijff Arena har plads til ca. 54.000 tilskuere og i sæsonen 2013/14 spillede Ajax i gennemsnit for 50.907 tilskuere. De største opgør for Ajax er især mod arvefjenderne fra Feyenoord, men også kampene mod PSV Eindhoven og Den Haag er højprofilerede kampe.
Læs også: Ajax Amsterdam-billetter.
Ajax har som så mange andre storklubber en hel række af fangrupperinger og i Ajax, er de forskellige grupper af syngende fans, spredt ud på stadion, hvilket giver en fantastisk lydkulisse på det intime stadion. På Johan Cruijff Arena ses ofte store og flotte tifoer, udført af de mest aktive fangrupper. I det hele taget er fodboldrejser til Ajax en stor oplevelse på mange fronter og især pga. den korte afstand og relativt billige flybilletter, kan fodboldturen gøres for små penge, hvad enten man er i bil eller med fly.
Johan Cruijff Arena er placeret i det sydøstlige Amsterdam, ca. 10 km fra centrum i området Zuidoost. Ankommer du i bil til Johan Cruijff Arena, er der både gode parkeringsmuligheder og motorvejsforbindelser til stadion. Tag afkørsel 1 (Amsterdam Zuidoost / Duivendrecht) fra motorvej A2 og følg skiltene til stadion.
Fra centrum er der gode forbindelser til stadion, hvor både tog og metro kører lige til døren. Tag toget til Bijlmer ArenA st. fra Amsterdam Central Station, turen tager ca 15 min. Med metro er turen lidt længere. Tag metro linje 54 mod Gein og stå af enten ved Strandvliet st. eller Bijlmer ArenA st.
Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.
Kristoffer Føns
Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.
Martin Jørgensen
Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.
Emil Brink