Eksklusiv fodboldrejse til AFC Wimbledon – en unik og fanejet fodboldklub
Kom på en guidet og helt eksklusiv fodboldrejse til AFC Wimbledon i november, og oplev den fantastiske historie bag den fanejede klub.
Lørdag d. 26. november 2016 spiller AFC Wimbledon hjemme mod Fleetwood på det lokale stadion, Kingsmeadow i det sydvestlige London. Du har nu muligheden for at komme med på en eksklusiv fodboldtur til London, hvor du kan opleve historien om en unik fodboldklub, ejet og drevet af fans.
Turens arrangører er journalisterne Tom Carstensen og Søren Sorgenfri, som vil guide dig gennem en unik fodboldoplevelse.
Fodboldrejse til AFC Wimbledon-Fleetwood (League 1)
Turen inkluderer: To overnatninger på hotel i Wimbledon (London), kampbillet til AFC Wimbledon-Fleetwood, morgenmad på pub om lørdagen, foredrag om AFC Wimbledon af turens to arrangører og møde med repræsentant fra Dons Trust (organisationen som driver og ejer AFC Wimbledon). NB: Flybillet bestilles selv.
Ankomst: fredag d. 25. nov. 2016
Afrejse: søndag d. 27. nov. 2016
Pris: kr. 2.000,-
NB: tilmeld dig senest mandag d. 10. okt. 2016, der er et begrænset antal pladser.
Tilmelding lukket
Vigtigt information om bestilling
Fodboldrejsen tilmeldes IKKE hos VisitFootball.dk, men hos rejsearrangørne Tom Carstensen og Søren Sorgenfri, dine oplysninger sendes direkte hertil. VisitFootball.dk stiller blot tilmeldings-formular til rådighed. Du er endeligt tilmeldt når Tom Carstensen/Søren Sorgenfri kontakter dig med bekræftelse herpå.
Din rejseguides på turen
Fodboldrejsen til AFC Wimbledon arrangeres og guides af de to journalister Tom Carstensen og Søren Sorgenfri, som mellem sig har skrevet flere bøger om fodbold og fankultur.
Tom Carstensen
Journalist og forfatter til bogen “Hooligan – De Danske Broderskaber”. Har været fodboldkorrespondent for 6’eren i London og skrevet om fankultur i mere end ti år.
Søren Sorgenfri
Journalist og forfatter til en række fodboldbøger. I mange år ansat på BT – i dag chefredaktør på Clasico og fast klummeskribent hos Nordicbet og på Tribunen.com.
AFC Wimbledon – startet i protest og ejet af fans
Fra 9. bedste række til League 1 på 15 år
AFC Wimbledon blev grundlagt i 2002, som en direkte konsekvens af at den oprindelige klub Wimbledon FC flyttede fra Wimbledon og 90 kilometer nordpå til Milton Keynes.
Klubbens fans følte at deres klub blevet taget fra dem, men flytningen og var fra starten imod. Det medførte protester fra de meget oprørte fans. Flytningen blev dog en realitet og istedet besluttede fansene at stifte deres egen klub, nemlig AFC Wimbledon.
AFC Wimbledon startede således i den 9. bedste engelske række og er siden rykket op hele seks gange. I dag befinder klubben sig i League 1 (den 3. bedste række). Dermed står AFC Wimbledon for første gang nogensinde også overfor “den gamle klub”, nemlig Wimbledon FC, som dog i 2004 skiftede navn til Milton Keynes Dons. Den første kamp nogensinde mellem de to klubber, med det noget specielle forhold, spilles den 10. december på Stadium:mk, Milton Keynes Dons’ hjemmebane.
Ejet og drevet af fans
AFC Wimbledon ejes af The Dons Trust, som er en fandrevet organisation, hvis formål er at eje og drive AFC Wimbledon og som har stået for købet af klubbens hjemmebane Kingsmeadow. Ved stiftelsen forpligtende The Dons Trust sig til altid mindst at eje 75% af klubben, for derigennem at sikre at ejerskabet af klubben blev på fansenes hænder.
Historien om AFC Wimbledon er ganske unik, ikke blot på grund af klubbens succes på fodboldbanen og de rekordmange oprykninger, men også fordi klubben – i modsætning til mange andre fodboldklubben i denne tid – ejes af deres fans. Overalt i Europa ser man såkaldte pengemænd og kapitalfonde købe sig ind i fodboldklubber og behandle dem som deres legetøj. Et skrækeksempel på dette kunne opleves i Cardiff hvor klubbens kinesiske ejer Vincent Tan, under store protester fra klubben fans, i en sæsonen 2014/15 ændrede klubbens spilletrøjer fra den traditionelle blå til rød.
Det er derfor unikt at AFC Wimbledon, for altid vil ejes og drives af deres fans. Støt AFC Wimbledon mod endnu en oprykning og få en helt særlig og eksklusiv fodboldoplevelse. Tilmeld dig i formularen på denne side.
Læs mere
AFC Wimbledon – officiel website
Wikipedia om AFC Wimbledon
The Dons Trust