Champions League er en af de mest populære sportsbegivenheder i verden. Det gælder både i antallet af tv-seere og tilskuere på stadion. For mange klubber er Champions League-kampene derfor blandt sæsonens højdepunkter.
Særligt om foråret, når gruppespillet er overstået og spændingen stiger i takt med at klubberne når længere og længere i turneringen. Der vil altid være noget helt særligt over fodboldkampe, hvor alt er på spil og der skal findes en afgørelse. Det er drama på allerhøjeste niveau.
Men den høje popularitet har også en ulempe. Champions League-billetter er dyre og svære at få fat i. Hvis du kunne tænke dig at overvære en Champions League-kamp, så læs denne guide. Her finder du alle de informationer du har brug for at vide om Champions League-billetter.
Champions League-billetter købes gennem de respektive klubber, som har kvalificeret sig til turneringen. Det er kun til Champions League-finalen at UEFA står for billetsalget. Du kan læse mere om billetter til Champions League-finalen senere i denne guide.
De fleste klubber står selv for billetsalget til Champions League. Nogle enkelte vælger dog at bruge eksterne partnere, som eksempelvis Juventus. Du kan altid tage udgangspunkt i klubbernes egne hjemmesider. Her finder du alle oplysninger, såsom billetpriser og dato for hvornår billetsalget åbner. Bruger klubben en ekstern partner til selve salget, vil du blive viderestillet til denne side.
Du bør være ude i god tid, hvis du vil købe Champions League-billetter. Nogle klubber starter allerede billetsalget til gruppespillet inden kvalifikationen er afsluttet og lodtrækningen til grupperne har fundet sted. Undersøg dine muligheder allerede i starten af sæsonen, så er dine chancer for at få billet markant større.
Du bør også overveje at købe medlemskab til den klub du gerne vil se. Champions League-billetter bliver som regel solgt til sæsonkortholdere og medlemmer først, inden resterende billetter bliver sendt i åbent salg. Tit og ofte er der ingen billetter tilbage i det åbne salg.
Du skal dog være opmærksom på at nogle klubber, som eksempelvis flere engelske klubber, kører med pointsystem, hvor man optjener point for hver kamp man ser. Deres Champions League-billetter sælges med forkøbsret til de fans med flest point. Her står man meget langt tilbage i billetkøen.
Billetpriserne til Champions League bliver fastsat af klubberne. UEFA har ikke noget med prissætningen at gøre. Det betyder at billetpriserne varierer fra kamp til kamp, alt efter hvilket stadion du besøger.
I England, Italien og Spanien opererer de fleste storklubber med variable billetpriser. Til de mindre kampe i ligaerne koster billetter ikke så meget, som når der spilles topopgør mod ærkerivalerne. Billetpriserne til Champions League-kampe ligger som regel i samme prisklasse, som de største opgør i ligaen.
I Tyskland, hvor klubberne ofte er mere fanorienterede end i andre europæiske lande, kan du sagtens opleve, at billetpriserne til Champions League er de samme, som til helt almindelige Bundesliga-kampe. Det er derfor man tit kan opleve, at tyske fans protesterer til Champions League-kampe på udebane, fordi billetpriserne er skruet helt i vejret.
Det problem er særligt blandt de mellemstore og mindre hold, som formår at kvalificere sig til Champions League. Her øjner nogle klubber en gylden mulighed for at tjene ekstra penge, når de skal spille de eftertragtede Champions League-kampe. Så bliver billetpriserne skruet op til et ekstremt højt niveau.
Billetsalget til Champions League-kampe bliver, ligesom prissætningen, fastsat af klubberne selv. Derfor kan der være stor forskel på hvornår du kan købe Champions League-billetter.
I Bayern München, eksempelvis, åbner billetsalget til gruppespillet allerede i marts, længe inden modstanderne er fundet. I andre klubber er det meget normalt at billetsalget åbner 4-6 uger inden kampen.
Fra 1/8-finalerne og frem er der kun tre uger mellem kampene, så der bliver billetsalgene håndteret lidt anderledes. Men chancen for at få billet til de kampe er relativt lille, da klubberne som oftest sælger disse billetter med prioritet, til deres mest loyale medlemmer og fans.
I modsætning til alle andre runder i Champions League, sælger UEFA selv billetter til Champions League-finalen. De sælger ikke dem alle sammen. De to finalister får en procentdel de selv kan sælge. Dernæst går en del til sponsorer og forretningspartnere, men de resterende billetter bliver sat til salg på UEFA’s hjemmeside via lodtrækning.
Du finder alle informationer om billetter til Champions League-finalen på UEFA’s hjemmeside på: www.uefa.com/tickets
Næsten alle fodboldklubber har, nu om dage, en VIP-lounge. De store klubber har som regel mere end en, til at tilfredsstille deres mange sponsorer og forretningspartnere. Det er muligt at købe VIP-billetter til disse pladser, hvis man er villig til at punge ud.
VIP-billetter til Champions League koster som regel fra cirka 250-300 euro og opefter. Nogle steder koster de på den gode side af 1000 euro. Prisen inkluderer normalt privat parkering, buffet eller a la carte menu inden kampen, de bedste pladser på stadion, samt øl, vin og vand før, under og efter kampen.
På engelsk omtales VIP-billetter ofte som “hospitality” billetter eller pakker. Fordi priserne er så høje, så er efterspørgslen ikke lige så stor som på almindelige Champions League-billetter. Det kan derfor være din eneste mulighed til kampe, hvor alt andet er udsolgt. Du kan også købe dine Champions League-billetter gennem et rejsebureau. Her får du meget mere for pengene, hvis du køber en samlet pakkerejse.
Som beskrevet i denne guide, så er Champions League-billetter yderst eftertragtede. De kan være nærmest umulige at anskaffe, hvis ikke man er sæsonkortholder eller har købt medlemskab. Der findes heldigvis en genvej. Når du køber en fodboldrejse til Champions League gennem et dansk rejsebureau, så er du altid garanteret en af de eftertragtede Champions League-billetter.
Du behøver ikke tænke på hvornår billetsalget åbner, om du skal købe medlemskab eller andet besvær. Det eneste du skal gøre er, at vælge din yndlingskamp og hvor stor din pakkerejse skal være. Du kan sammensætte din fodboldrejse præcis som du ønsker.
Køber du den fulde pakkerejse, så inkluderer den både fly tur/retur, hotelovernatning og kampbillet. Du kan også vælge blot at købe kampbilletten med overnatning. Så kan du selv stå for at finde flybilletter. Det giver lidt større fleksibilitet, i forhold til at at få fodboldrejsen til at passe ind i resten af hverdagen. Sådan er det altid med midtugekampe.
Hvis du kunne tænke dig et tilbud på en fodboldrejse til Champions League, så brug VisitFootball’s gratis service. Du vælger præcis den kamp du ønsker at se, udfylder dine oplysninger og så modtager du et uforpligtende tilbud på en fodboldrejse til kampen. Det kunne ikke være nemmere.
Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.
Kristoffer Føns
Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.
Martin Jørgensen
Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.
Emil Brink