Billetter til El Clásico 2014/15?
Planlægger du en fodboldrejse til klassiske El Clásico-opgør i 2014/2015? Her får du en kort guide til hvor og hvordan du køber billetter til El Clásico i både Madrid og Barcelona.
Søger du billetter til El Clásico i 2016-2017? Læs her: El Clásico-billetter 2016/17
El Clásico er det klassiske opgør mellem FC Barcelona og Real Madrid, som spilles to gange hver sæson i La liga (Primera División) i Spanien. De to opgør i hhv. Barcelona og Madrid er altid en fodboldrejse værd. De to klubber er langt de største og mest vindende i Spanien gennem tiden. De har historisk set altid tiltrukket nogen af verdens bedste fodboldspillere og er stort set altid kandidater, ikke blot til det spanske mesterskab, men også til Champions League trofæet. Når de 22 mand går på banen til et El Clásico-opgør, er det altid to af verdens bedste fodboldhold der mødes.
El Clásico er meget mere end blot en fodboldkamp i Spanien. Opgøret er blevet symbolet på den historiske kamp mellem regionen Catalonien på den ene side og det føderale Spanien på den anden. En kamp om prestige, som præger selvforståelsen hos både fans af FC Barcelona og Real Madrid. Historien om El Clásico går mere end 100 år tilbage og blev spillet første gang d. 13. maj 1902 i en kamp hvor FC Barcelona vandt 3-1.
El Clásico blev sidste gang spillet d. 16. april 2014, hvor kampen også var finalen i den spanske pokalturnering Copa del Rey. Real Madrid vandt finalen, som blev spillet i Valencia, med 2-1. Det seneste El Clásico i La Liga var d. 23. marts 2014 på Santiago Bernabeu, hvor FC Barcelona vandt med de vanvittige cifre 4-3.
El Clásico-kampenes status og betydning har altid medført en enorm efterspørgsel efter billetter til kampene. Selvom kampene spilles på nogle af verdens største stadions, med plads til hhv. ca. 85.000 og 99.000 tilskuere er El Clásico altid udsolgt. Vil du have billetter til kampene, skal du derfor være i rigtig god tid og være indstillet på at billetterne ikke er billige. Vi har her samlet et par gode råd og tips til hvordan du får billetter til El Clásico.
El Clásico 2014/15
I La Liga sæsonen 2014/15 spilles de to El Clásico-kampe således (bemærk at kampene kan blive flyttet f.eks. pga tv).
Real Madrid – FC Barcelona, Estadio Santiago Bernabeu
Lørdag d. 25. oktober 2014 kl. 18:00
FC Barcelona – Real Madrid , Camp Nou
Søndag d. 22. marts 2015 kl. 20:00
Billetter til El Clásico i Madrid
El Clásico på Santiago Bernabeu i Madrid, spilles næste gang lørdag d. 25. oktober 2014 og som altid kan der forventes en stor fodboldoplevelse. Opgøret ligger i 9. runde af La Liga og sæsonen er dermed godt i gang.
Billetter til Real Madrids hjemmekampe kan normalt købes på realmadrid.com og det anbefales at være ude i rigtigt godt tid, da der bliver udsolgt meget hurtigt. Priserne for billetter til El Clásico i Madrid kan forventes at ligge fra 1.500 kr og op efter. Priserne er skruet enormt op til El Clásico og ligger ca. 7-10 gange højere end til normale La Liga kampe på Santiago Bernabeu.
Du kan ofte også købe billetter til El Clásico i Madrid er hos et af de mange rejsebureauer, som arrangerer rejser til kampene. Man køber typisk en såkaldt pakke-rejse, hvor fly og hotel i Madrid indgår sammen med kampbillet. Dette kan være en nem og bekvemt måde at få billetter til El Clásico, samtidig med at selve rejsen bliver arrangeret for dig.
Læs også: Fodboldrejser til Real Madrid
Billetter til El Clásico i Barcelona
El Clásico på Camp Nou i Barcelona, spilles næste gang, søndag d. 22. marts 2015 og falder i den 28. runde (ud af 38 runder) af La Liga. Det spanske mesterskab afgøres ofte i El Clásico, men med 10 runder tilbage efter denne kamp, vil det sandsynligvis være for tidligt til at mesterskabet definitivt er afgjort.
Officielt sælges billetter til FC Barcelonas hjemmekampe via fcbarcelona.com og det anbefales at være i meget god til, hvis du ønsker at købe billetter til El Clásico på Camp Nou. Priserne ligger på nogenlunde samme høje niveau som i Madrid, altså fra ca. 1.500 kr og op.
Også til Barcelona er det muligt at finde et rejsebureau, som arrangerer hele rejsen med fly, hotel og kampbilletter. Hvis du gerne vil have en nem løsning og slippe for at bruge tid på booke transport, overnatning og søge billetter, kan det anbefales at købe rejsen hos et rejsebureau.
Læs også: Fodboldrejser til FC Barcelona
Generelt om til billetter El Clásico
Når du vil købe billetter til El Clásico anbefales det generelt, at starte i god tid. Så får du mest tid til at finde forskellige alternativer og priser. Som nævnt skal man også være opmærksom på, at priserne ligger 7-10 gange højere til El Clásico end til normale La Liga kampe, både i Barcelona og Madrid.
Billetter kan ofte købes på gaden udenfor stadion, hvilket kan være en sidste udvej for at finde billet. Dog anbefales det at være ekstra opmærksom på om billetten er ægte. Dette gælder naturligvis ikke kun til El Clásico i Spanien, men til alle fodboldkampe.
Det anbefales istedet at tjekke alle de muligheder, som er nævnt i denne artikel hjemmefra og på forhånd vurdere, hvad du er villige til at betale for billetterne.