Billetter til Europa League-finalen 2017
Billetter til Europa League-finalen 2017, Manchester United – Ajax Amsterdam er eftertragtede billetter. Vi guider dig til finalen på Friends Arena i Stockholm.
Opdateret: 11. maj 2017
Europa League-finalen 2017 bliver spillet i vores naboland Sverige. Det nye nationalstadion, Friends Arena, lægger græs til finalen som spilles onsdag den 24. maj. Du får her en guide til hvordan du skaffer billet til finalen i Sverige.
Europa League finale 2017
Onsdag den 24. maj kl. 20.45
Manchester United – Ajax Amsterdam
Europa League-finale 2017
Finalen i Europa League 2017 bliver spillet på Friends Arena i Stockholm. Der er plads til 50.000 tilskuere på stadion som åbnede i 2012. Friends Arena er til daglig hjemmebane for det svenske fodboldlandshold samt fodboldklubben AIK. Både landsholdet og AIK flyttede hjemmebane fra det nu nedrevne Råsunda stadion i 2012.
Der er meget stor efterspørgsel på billetterne til Europa League-finalen, både fra de to finaleklubbers fans, men også fra mange fodboldfans rundt om i Europa. Eftersom UEFA uddeler en masse billetter til sponsorer og officials, så efterlader det ikke mange til den almene fodboldelsker. Vi gennemgår her alle dine muligheder for at få fingrene i en billet til Europa League-finalen.
Ansøg om billetkøb via UEFA’s officielle lodtrækning (UDLØBET)
UEFA sælger billetter til Europa League-finalen på deres egen hjemmeside. Du kan ansøge om billetter fra fredag d. 17 marts. Deadline for ansøgning er tirsdag d. 28. marts kl. 12.
Det har ingen indvirkning på dine chancer for at få billet, hvornår du foretager ansøgningen. Så længe du gør det inden for tidsrammen angivet ovenover, så er du med i lodtrækningen. Du skal udfylde dit fulde navn, fødselsdato, nationalitet og pasnummer. Du kan ansøge om maksimalt fire billetter til Europa League-finalen. Når du ansøger om flere billetter, skal du udfylde oplysninger på de gæster du vil have med til kampen. Billetterne er personlige og skal bruges af dig og de gæster du har ansøgt for.
Du vælger hvilken kategori du ønsker billetter til, og du kan kun vælge en kategori. Men du kan forøge dine chancer, hvis du krydser feltet af, hvor der står accepter billetter i en anden priskategori. Bemærk at der ikke bliver trukket penge fra dit kreditkort, før din ansøgning er succesfuld.
UEFA’s officielle billetpriser til Europa League-finalen 2017
Kategori 1: €150 (cirka 1.115 DKK)
Kategori 2: €100 (cirka 743 DKK)
Kategori 3: €70 (cirka 520 DKK)
Kategori 4: €45 (cirka 335 DKK)
Friends Arena, Stockholm
De to finalister har deres eget billetsalg
UEFA tildeler hver finalist en procentdel af billetterne til Europa League-finalen. Som regel får klubberne tildelt en endetribune hver. Det er de to finaleklubber som enerådigt står for salget af de tildelte billetter. Det gør dine chancer for at skaffe nogle af disse billetter meget små. Klubberne prioriterer sædvanligvis de fans der har sæsonkort, samt eventuelle medlemmer af klubben.
Der går naturligvis også billetter til klubbernes egne sponsorer og partnere, hvilket meget sjældent efterlader resterende billetter til almene fans. Din bedste mulighed for at skaffe billet til Europa League-finalen er derfor at købe en fodboldrejse.
Fodboldrejser til Europa League-finalen 2017
Du kan sikre dig en billet til Europa League-finalen ved at købe en fodboldrejse gennem et rejsebureau. Der er mange fordele ved denne løsning. For det første er du garanteret billet til finalen. Når du ansøger gennem UEFA, kan du ikke vide dig sikker om du er heldig i lodtrækningen. Det skal du ikke bekymre dig om hvis du køber en fodboldrejse til Europa League-finalen.
Uanset hvilken pakkeløsning du vælger, har du garanti for en plads på stadion. Hvis du køber en fuld pakkerejse, så får du udover kampbilletten også hotelovernatning og flybilletter med i prisen. Hvis du selv ønsker at køre til Stockholm, så kan du vælge blot at købe finalebillet med hotelovernatning.
Pas på falske billetter i omløb
Hvert år bliver folk narret til at købe falske billetter til Europa League-finalen. De falske billetter bliver solgt gennem sortbørshandel på nettet, eller via privatpersoner som sælger foran stadion. Du bør derfor være ekstra mistroisk hvis du forsøger at købe billet gennem en af disse salgskanaler.
Vi gør ligeledes opmærksom på, at billetter der er købt gennem UEFA’s officielle lodtrækning er personlige, og de må hverken sælges videre, auktioneres, eller byttes.