Lempede restriktioner i Storbritannien – godt nyt til PL-fans
Den engelske Premier League har som en af de få ligaer i Europa haft fulde huse siden sæsonstart. Flere ligaer har haft skiftende kapacitet, men i England har der altså været fyldt på stadion siden første runde. Det har dog ikke betydet, at det har være nemt at rejse over for at se fodbold. Skiftende regler, med krav om vaccine, test eller karantæne, har besværliggjort rejsen for mange danskere. Nu er der dog godt nyt til alle, der hungrer efter fodbold på de britiske øer.
Fra d. 11. februar offentliggjorde det britiske parlament nemlig nye regler for indrejse. Og det er gode nyheder til danskere. Fra nu af er der nemlig ikke krav om test, hverken før afgang eller ved ankomst til Storbritannien. Det skal dog understreges, at dette kun gælder for person som har modtaget to vaccinedoser. Er man ikke vaccineret skal man bestille og tage en selvbetalt PCR-test senest på dag 2. Desuden kan man også risikere test ved indrejse til Danmark igen. Det er også værd at bemærke, at tidligere smitte ikke gælder som alternativ til vaccine.
Der er dog stadigvæk et krav om lokationsform, uagtet om man er vaccineret eller ej. Denne kan udfyldes tidligst 48 timer før afrejse og skal vises ved check-in i lufthavnen og ved ankomst til Storbritannien.
Der resterer fortsat 3 måneder af sæsonen i Premier League, så der er stadigvæk mange muligheder for at tage den korte tur til England.
Klik her for et overblik over de tilgængelige kampe for den resterende del af sæsonen.