Fodboldrejser til Borussia Dortmund byder på det legendariske Westfalenstadion og den imponerende endetribune Gelbe Wand. Find alle fodboldrejser til Dortmund i 2023/2024 her.

Ballspielverein Borussia 09 e. V. Dortmund

Grundlagt: 1909
Kælenavne: Die Borussen, Der BVB

Beliggenhed: Dortmund, Tyskland
Stadion: Westfalenstadion (81.359 tilskuere)

Officielt billetsalg: www.bvb.de/tickets

Om fodboldrejser til Borussia Dortmund

Fodboldrejser til Borussia Dortmund eller BVB, som klubben populært kaldes er blevet mere og mere efterspurgt i Danmark. Mange har fået øjnene op for den fantastiske fodboldoplevelse, som venter på det altid udsolgte Westfalenstadion blandt 80.000 gule/sortklædte fans. Og ikke uden grund. Gelbe Wand, som den store endetribune kaldes og hvor Dortmunds mest fanatiske fans står, er måske sammen med The Kop i Liverpool, en af de mest berømte tribuner i Europa. At opleve stemningen live på Westfalen er hele fodboldrejsen til Dortmund værd.

Signal Iduna Park

Fodboldbilletter til Dortmund

Borussia Dortmund er en af de eneste klubber i verden som udsolgt til stort set hver eneste kamp. Med plads til 80.700 tilskuere på Westfalenstadion, eller Signal Iduna Park, som sponsornavnet er lige pt., og et gennemsnit på 80.297 tilskuere (det højeste for nogen fodboldklub i verden), er der ikke mange overskydende pladser til hver kamp. Dortmunds fanskare er gigantisk, hvilket blev understreget til Champions League finalen i 2013, hvor Dortmund mødte Bayern München på Wembley i London. Her fik hver klub tildelt 25.000 billetter, men op mod 500.000 Dortmund-fans ansøgte om at købe billet. Dortmund-billetter er altså særdeles efterspurgte, selvom Dortmund har det største stadion i Tyskland.

Til hver kamp er der et begrænset antal billetter i løssalg, som ikke allerede er solgt som sæsonkort. Det gælder derfor om at være ekstrem hurtigt, når de kommer til salg via klubbens hjemmeside. Priserne starter på ca. 15€ og går op til omkring 80€ for de dyreste. De billigste billetter er ståpladser på den såkaldte Gelbe Wand, som er den sydlige endetribune med plads til 25.000 tilskuere. Her er det dog stort set muligt at få billet, da alt allerede er solgt som sæsonkort.

En anbefaling til at få billetter til Dortmunds kampe, er som alternativ til selv at købe billet, at man forsøger igennem et af de rejsebureauer som sælger rejser til kampene. Se links til Dortmund rejser på denne side.

Fodboldrejser til Dortmund med fly og hotel

Som tidligere nævnt, er fodboldrejser til Dortmund blevet utroligt populære i Danmark. Dortmund har altid været en klub, som mange egentligt godt kunne lide og få havde meget imod. Måske skyldes det den måde klubben drives på, som er meget venlig stemt overfor deres fans, med lave billetpriser og et hold hvor mange af spillerne er egne talenter. På mange måder en ydmyg klub, uden de store armbevægelser og skandaler. Uanset hvad har danskerne også fået øjnene op for at rejse til Dortmund og se fodbold.

Vil man til Dortmund med fly, er de nærmeste lufthavne Køln/Bonn (100 km) og Düsseldorf (50 km). Til Düsseldorf flyver der direkte fly fra København, med priser fra 750-1.000 kr. for en retur (fredag-søndag), hvilket er relativt billigt. Fra både Aalborg og Billund skal man have et stop på vejen og flybilletter ligger på ca. 1.200-1.500 kr. retur.

Byen Dortmund har ca. 600.000 indbyggere og ligger midt i delstaten Nordrhein-Westfalen og er den del af det såkaldte Ruhr-distrikt (5,3 mio. indbyggere), som udgøres af en lang række mere eller mindre sammenhængende byer i området omkring floden Rhinen og bifloden Ruhr. Ruhr-distrikt er traditionelt kendt som et industriområde, med en stor arbejderbefolkning, hvorfra de mange tætliggende fodboldklubber har stort støtte.

En god mulighed for at komme på fodboldrejser til Dortmund med fly og hotel er at købe en samlet rejse hos et af de danske rejsebureauer. Efterhånden arrangerer flere og flere fodboldrejser til Dortmund, hvor hotel og fodboldbillet typisk er inklusiv og hvor fly er tilkøb eller man kan bestille fly på egen hånd. En fordel ved at købe fodboldrejsen gennem et rejsebureau er, at man rent faktisk får en kampbillet. Især til de store kampe mod f.eks. Bayern München og Schalke 04 er det næsten umuligt at købe billetter på anden måde. Derudover kan man ved at rejse med et rejsebureau få en insider viden og tips til Dortmund, både klubben og byen.

fodboldrejser-bvb-dortmund

Billige fodboldrejser til Dortmund

Der er forskellige måder at få en billig fodboldrejse til Dortmund på. For det første kan man købe en samlet rejse hos et rejsebureau, som man synes er billig, hvilket jo er individuelt. Typiske pakkerejser kan få fra omkring 1.500-2.500 kr. (inkl. 2 nætter på hotel og kampbillet). Bemærk at transport ofte ikke er inkluderet. Man skal altså selv bestille fly eller sørge for at køre til Dortmund i bil. Er man 2-4 personer i en bil, kan det faktisk gøres ret billigt med en fodboldtur til Dortmund. Herunder er afstanden til Dortmund i kilometer fra Danmark:

København: 670 km
Århus: 670 km
Odense: 640 km
Aalborg: 780 km

Man kan selvfølgelig arrangere hele fodboldrejsen selv, hvis man er så heldig at få kampbilletter. Hotelovernatninger i Dortmund ligger fra ca. 500 kr pr. nat (dobbeltværelse) og op efter. Er man så en del i en bil, kan transporten gøre relativt billigt. Pga. den store efterspørgsel på billetter til kampene, kan det anbefales ikke at bestille fly og hotel, før man har sikret sig kampbilletter.

Sådan kommer du til Westfalenstadion

Westfalenstadion (Signal Iduna Park) ligger ca. 3 km syd for centrum af Dortmund. Kommer man i bil er der gode parkeringsmuligheder tæt på stadion og nem adgang til motorvej.

Med tog/U-Bahn er der flere muligheder. Men alm. tog fra Dortmund Hbf tager det kun 5 min til stationen Dortmund Signal Iduna Park, hvorfra der er 5 minutters gang til stadion. Med U-Bahn kan linjerne 45 og 46 benyttes fra centrum til Westfalenhallen st. eller Westfalen Stadion st. Begge ligger kun gå minutters gang fra stadion. Alternative U-Bahn stationer er Theodor-Fliedner-Heim st. (linje 42) eller Remydamm st. (linje 45).

Bor man i Dortmund på sin fodboldrejse, kan man faktisk også relativt hurtigt gå til stadion fra centrum på ca. 15-20 min.

Ekstra Dortmund-oplevelser

Se det imponerende Westfalenstadion indefra på Borussia Dortmunds stadiontour.

Westfalenstadion/Signal Iduna Park stationtour
BVB-Stadiontour

Sådan siger vores brugere...



Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.

Kristoffer Føns





Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.

Martin Jørgensen





Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.

Emil Brink